McLaren skulle have været 2018’s store overraskelse. Efter år med Honda-motorer og dårlige resultater, så skulle Renault-motoren være klar til at bringe McLaren tilbage på podiet.

Desværre viste dette års MCL33 sig at være årets måske dårligste chassis med alt for meget drag og en manglende evne til at bevare downforce i svingene. Endnu mere desværre tog det McLaren alt for lang tid til at indse problemerne, så i stedet for en B-model, så blev det i stedet små forsøg på at udvikle bilen.

McLarens formand og aktionær Sheikh Mohammed bin Essa Al Khalifa udtalte til ‘Autosport’:

“Havde vi opdaget det i april, så ville vi have haft en B-model, men det var for sent.”

Stoffel Vandoorne foran Fernando Alonso
Copyright McLaren Media

“Ikke før efter sommerferien. På det tidspunkt det blev bekræftet, der var det for sent.”

Heldigvis skulle designerne have forstået, hvad der gik galt med MCL33, så fejlene vil være rettet på næste års MCL34.

“Vi ved hvorfor vi ikke var i stand til at udvikle dette års bil. Det var et fundamentalt problem, og jeg mener vi har taget hånd om det.”

Fernando Alonso
Copyright McLaren Media

Teamchef Zak Brown supplerer:

“Specififk og teknisk ved vi nu, hvad vi havde lavet forkert.”

“Vi havde masser af stumper på bilen op til USA’s Grand Prix.”

“Nogle af disse var for at adressere den nuværende bil og nogle af disse var for at validere, hvad vi forstod var problemerne med bilen, så vi gentog fejlene fremadrettet.”

Så havde McLaren været lidt hurtigere til at lære af deres problemer, så havde Fernando Alonsos sidste år i Formel 1 måske ikke have været det sidste.