De deltog begge i Formel 1, men nærmest i hver sin ende af feltet. Derfor har der aldrig været nogen reelle dueller mellem Max Verstappen og Fernando Alonso og det ærgrer hollænderen.

Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool

Til franske ‘Auto Hebdo’ udtalte Max:

“Det er en skam, at jeg aldrig har kunne køre mod ham. Ja, han var i F1, da jeg kom, men jeg har ikke kunne kæmpe med ham fordi han var bagerst på gridden på grund af problemerne de (McLaren, red.) havde.”

Fernando Alonso har Max Verstappen aldrig kørt race imod. Det sørgede McLaren og Honda for.
Copyright McLaren Media

“Det er noget jeg fortryder.”

“Jeg har racet Seb, jeg har racer Lewis og det var store oplevelser, men jeg har aldrig racet Fernando.”

“Og det var altid ham, der kæmpede mod de andre, da jeg så løbene på tv.”