Pascal Wehrlein scorede Manors sidste point i 2016 sæsonen, og indtil Brasiliens Grand Prix var det rigtig mange millioner værd. På den regnvåde bane i Sao Paolo formåede Felipe Nasr at score to point til Sauber, og dermed sendte han Manor ned på 11. pladsen i konstruktørmesterskabet.

De mange millioner, Manor dermed gik glip af, har tilsyneladende været katalysatoren for teamets manglende overlevelse. Teamejer Stephen Fitzpatrick samlede i sidste uge medarbejderne og fortalte dem de dårlige nyheder.

”Gennem det meste af sæsonen var vi på vej (mod plads 10, red.).”

Esteban Ocon var få omgange fra en pointscorende placering til Manor Copyright Manor Racing
Esteban Ocon var få omgange fra en pointscorende placering til Manor
Copyright Manor Racing

”Men det dramatiske løb i Brasilien stoppede vores håb om dette resultat og medførte i sidste ende tvivl om holdets muligheder for at køre race i 2017.”

“Jeg vil gerne takke holdet for deres konstante hårde arbejde, beslutsomhed og passion.”

”Vi opnåede stor fremgang på og udenfor banen, men i sidste end var det ikke nok.”