Anden træning blev heller ikke specielt dramatisk, men der var alligevel masser af action ude på banen. Lewis Hamilton var hurtigst foran holdkammeraten, og igen var Ferrari oppe og blande sig. Banetemperaturen var op mod 57 grader, og der var lidt problemer med grip i starten af sessionen.

Anden træning bærer på grund af den senere afvikling ofte præg af long runs, og dem var der mange af. Flere kørere nåede mere end 10 omgange på det blødeste compond, og da Kevin Magnussen kom på banen efter mere end 40 minutter i garagen, så røg han også ud på long runs.

Jolyon Palmer viste lovende takter for Renault, da han kørte 12. hurtigste tid, og det kan give forhåbninger om en Q2-performance i morgen.

Kimi Raikkonen følte der var noget galt med Ferrari-raceren, så han kørte i pit for at få checket bilen ud. Fernando Alonsos opdaterede motor viste på ny gode takter, så plads 7 er absolut godkendt. Egentlig skulle motoren kun have kørt i FP1, så nu er spørgsmålet om Honda tør bruge den hele weekenden eller om de som planlagt skifter tilbage til sidste specifikation.

Kevin Magnussen sluttede med 19. bedste tid og det foran Romain Grosjean i sin Haas-racer. Franskmanden har virkelig døjet med sin bil de sidste mange løb. De to Manor-racere var sidst, og på ny med Esteban Ocon som langsomste kører.

Tiderne fra anden træning blev:

Plads Kører Team Tid Afstand Omg.
1 Lewis Hamilton Mercedes 1m34.944s 35
2 Nico Rosberg Mercedes 1m35.177s 0.233s 36
3 Sebastian Vettel Ferrari 1m35.605s 0.661s 37
4 Kimi Raikkonen Ferrari 1m35.842s 0.898s 31
5 Max Verstappen Red Bull/Renault 1m36.037s 1.093s 29
6 Sergio Perez Force India/Mercedes 1m36.284s 1.340s 33
7 Fernando Alonso McLaren/Honda 1m36.296s 1.352s 27
8 Daniel Ricciardo Red Bull/Renault 1m36.337s 1.393s 30
9 Nico Hulkenberg Force India/Mercedes 1m36.390s 1.446s 37
10 Jenson Button McLaren/Honda 1m36.715s 1.771s 22
11 Carlos Sainz Toro Rosso/Ferrari 1m36.836s 1.892s 30
12 Jolyon Palmer Renault 1m36.940s 1.996s 36
13 Valtteri Bottas Williams/Mercedes 1m37.016s 2.072s 37
14 Esteban Gutierrez Haas/Ferrari 1m37.048s 2.104s 28
15 Felipe Massa Williams/Mercedes 1m37.110s 2.166s 19
16 Daniil Kvyat Toro Rosso/Ferrari 1m37.297s 2.353s 29
17 Marcus Ericsson Sauber/Ferrari 1m37.449s 2.505s 28
18 Felipe Nasr Sauber/Ferrari 1m37.547s 2.603s 26
19 Kevin Magnussen Renault 1m37.664s 2.720s 19
20 Romain Grosjean Haas/Ferrari 1m37.789s 2.845s 25
21 Pascal Wehrlein Manor/Mercedes 1m37.878s 2.934s 34
22 Esteban Ocon Manor/Mercedes 1m37.990s 3.046s 36