Sahara Force India, i daglig tale bare Force India, annoncerede i fredags, at canadiske Nicholas Latifi bliver ny reserve- og testkører for holdet i år.

I pressemeddelelsen nævnes det, at han både får testkørsler til de to ungdomstest og et ukendt antal fredagstræninger.

Nicholas Latifi (can) i F2
Copyright Ewert Foto

Nicholas Latifi:

“Jeg er virkelig glad for muligheden. Sahara Force India er et hold, der har vist konstante forbedringer de sidste par år og jeg er stolt over at blive en del af en af Formel 1’s succeshistorier.”

“Jeg er tændt på at vise holdet, hvad jeg kan gøre og hjælpe dem mens de fortsætter med at lukke afstanden til fronten af gridden.”

Nicholas Latifi kørte sidste år for DAMS-holdet i F2.

Hvad det betyder for George Russell, Nikita Mazepin og Alfonso Celis Jr vides ikke endnu.