Daniil Kvyat kørte holdkammeraten Carlos Sainz af på første omgang af løbet i dag på Silverstone. På trods af at Daniil forsvarer sig med, at Carlos burde have vidst, at de ville ramme sammen, så giver FIA’s løbskommisærer russeren hele skylden.

I løbet blev det set som en gennemkørselsstraf, men bag billederne er ekstrastraffen på to strafpoint det værste for Daniil.

Toro Rosso-køreren er nu oppe på ni strafpoint og mangler kun tre for at få et løbs karantæne. Daniil Kvyat var eneste kører i grand prixet, som har fået strafpoint på superlicensen.