Sidste træning inden kvalifikation er slut. Det blev travle 60 minutter på en bane, der var grøn og kold sammenlignet med fredag. Det havde regnet igår aftes i Shanghai. Sebastian Vettel og Kimi Raikkonen lå øverst det meste af træningen.

Renault har givet både fabriks og kundeholdene lov til at skrue op for motoreffekten, men ret tidligt i sessionen stod Daniel Ricciardo af med det, der ligner en defekt turbo. Max Verstappen begyndte at brokke sig over Renault-motoren sidst i sessionen.

Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Contentpool

Kevin Magnussen lå længe bagerst på resultatlisten. Et problem med Romain Grosjeans Haas holdt Kevin i pitten i lang tid. Seks sekunder efter Sebastian Vettel, men da danskeren kom på banen igen smækkede han en plads 6 ind på de gule softdæk.

Lewis Hamilton virkede til at have problemer. Opsætningsmæssigt eller mekanisk er svært at vide, men da verdensmesteren kørte ud på banen med få minutter igen, så kørte han i pit igen i stedet for at sætte en tid.

Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media

Renaults to kørere lå begge højt, men faldt ned i bunden af top 10. I stedet slutter begge Force India-racere lige efter Kevin Magnussen, imens Sergey Sirotkin imponerende med at slutte på plads 10.

Om to timer er der kvalifikation til søndagens løb.

Tiderne fra sidste træning blev:

Plads Kører Team Tid Afstand Omg.
1 Sebastian Vettel Ferrari 1m33.018s 14
2 Kimi Raikkonen Ferrari 1m33.469s 0.451s 21
3 Valtteri Bottas Mercedes 1m33.761s 0.743s 16
4 Max Verstappen Red Bull/Renault 1m33.969s 0.951s 14
5 Lewis Hamilton Mercedes 1m34.057s 1.039s 14
6 Kevin Magnussen Haas/Ferrari 1m34.329s 1.311s 25
7 Sergio Perez Force India/Mercedes 1m34.445s 1.427s 14
8 Esteban Ocon Force India/Mercedes 1m34.456s 1.438s 16
9 Carlos Sainz Renault 1m34.582s 1.564s 20
10 Sergey Sirotkin Williams/Mercedes 1m34.741s 1.723s 13
11 Nico Hulkenberg Renault 1m34.841s 1.823s 16
12 Fernando Alonso McLaren/Renault 1m34.851s 1.833s 13
13 Stoffel Vandoorne McLaren/Renault 1m34.977s 1.959s 16
14 Brendon Hartley Toro Rosso/Honda 1m34.991s 1.973s 20
15 Daniel Ricciardo Red Bull/Renault 1m35.061s 2.043s 4
16 Pierre Gasly Toro Rosso/Honda 1m35.079s 2.061s 16
17 Lance Stroll Williams/Mercedes 1m35.375s 2.357s 16
18 Charles Leclerc Sauber/Ferrari 1m35.497s 2.479s 14
19 Marcus Ericsson Sauber/Ferrari 1m35.679s 2.661s 13
20 Romain Grosjean Haas/Ferrari 1m35.756s 2.738s 6