Kevin Magnussen er blevet idømt fem sekunders tidsstraf efter løbet for hans overhaling af Daniil Kvyat.

Straffen bliver givet fordi Kevin var af banen, da han lavede overhalingen og dermed fik en permanent fordel.

Det koster også to strafpoint på superlicensen, men heldigvis koster straffen kun en placering og ikke et point, da danskeren sluttede 11’er og efter tidsstraffen 12’er.

Daniil Kvyat er ikke selv sluppet gratis fra løbet. Udover de 10 sekunders tidsstraf har han også fået to strafpoint på superlicensen for hans kontakt med Sergio perez.

Kimi Raikkonens Ferrari-hold er blevet tildelt en bøde på 5.000 euro for “Release in unsafe condition”.