GPnews er klar til kvalifikationen. Bliver det endnu en pole position til Lewis Hamilton og kan Kevin Magnussen komme i Q3? Har Renault fået genopbygget Nico Hulkenbergs bil efter crashet sidst i FP3?

Kevin beklager sig på sin opvarmningsomgang om, at dækkene ikke er oppe i temperatur. Han giver den dog gas med det samme. Bagenden slår ud nede i hårnålen og det koster tiendedele. To styk af slagsen kommer han efter holdkammeraten Romain Grosjean i mål. De to Ferrari-kørere smider en 1.29.0 og en 1.29.5 i banken i første forsøg.

Fernando Alonso
Copyright McLaren Media

Lewis Hamilton kører stærkt på sin første omgang, men har også haft lidt trafik på sin omgang. Til trods for det kører han en 1.28.7. Sebastian Vettel spinner i hårnålen på sit andet forsøg på en omgang. Til gengæld crasher Marcus Ericsson voldsomt. Han smadrer Sauber-raceren igennem 130R og det giver med det samme rødt flag. Marcus fortæller sine mekanikere, at han prøvede at tage 130R flat out.

Der resterer lige under 10 minutter i kvalifikationen. Ingen af de to Renault-kørere har været på banen i Q1 indtil nu, så de er de første til at tage genstarten. Stoffel Vandoorne kører ud efter de to Renaulter og overhaler hurtigt Carlos Sainz. De kører for langsomt, men Sainz overhaler både Vandoorne og Hulkenberg.

Nico Hulkenberg
Copyright Renault Sport F1 Team

Nico Hulkenberg bremser kraftigt ned mod Casio-chikanen og sinker Vandoorne. En manøvre som godt kan gå hen og få et efterspil. De to Renaulter sætter begge en tid, der kvalificerer dem til Q2. Både Magnussen og Sergio Perez forbedrer sig på banen, som tydeligvis bliver hurtigere og hurtigere.

Pierre Gasly er på vippen på plads 15 og flere kørere går ud til et sidste forsøg på avancement. Alle kørere fra plads 11 og ned (Ericsson naturligvis undtaget) kører ud på banen. Det drypper i pitlanen. Det ændrer ikke på banen er blevet hurtigere og næsten samtlige kørere forbedrer sin tid. Det rykker i rækkefølgen og selv om Hulkenberg satte 11. bedste tid, så ender han på plads 16. Skubbet ud af holdkammeraten Carlos Sainz.

Plads 16 til 20 blev

  1. Nico Hulkenberg
  2. Sergey Sirotkin
  3. Fernando Alonso
  4. Stoffel Vandoorne
  5. Marcus Ericsson
Lance Stroll
Copyright Williams F1 Team

Lewis Hamilton og Valtteri Bottas er de første kørere til at køre på banen i Q2. Kimi Raikkonen trykker på på sin opvarmningsomgang og har overhalet Bottas under opvarmningen. Frygten for regn får alle topkørerne på banen med det samme.

Kimi Raikkonen må køre imellem begge Haas-racere i Casio-chikanen. Kimi kører 1.28.5, Lewis 1.28.0 og Bottas kører lige under 1.28.0. Daniel Ricciardo kører i pit. Hans motor satte ud siger han over pitradioen.

Brendon Hartley kom i Q3
Copyright Red Bull Contentpool

Max Verstappen har også problemer med motoren. Kevin kører 10. bedste tid i første forsøg, men over et halvt sekund fra Romain Grosjean i den anden Haas. Med fem minutter tilbage er Kevin tilbage på banen for at give et forsøg på at komme Q2. Han er røget ned på plads 12, men det småregner på banen. Kevins bil laver en lille tank-slapper ud på start/mål-langsiden og Charles Leclerc laver et 360 graders spin på banen.

Ingen kørere forbedrer sig og Daniel Ricciardo får slet ikke sat en tid.

Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Contentpool

Top 11 til 15 blev:

  1. Charles Leclerc
  2. Kevin Magnussen
  3. Carlos Sainz
  4. Lance Stroll
  5. Daniel Ricciardo

Begge Toro Rosso-racere har kvalificeret sig til Q3. Et mål som Honda satte inden weekenden startede.

Kimi Raikkonen er første kører på banen i Q3. Her gælder det hurtigste omgang. Sebastian Vettel er ude på de grønne intermediates, hvor Lewis Hamilton er direkte på supersoft. Kimi Raikkonen kører i pit for at få skiftet til supersoft og Sebastian Vettel følger efter få sekunder efter.

Esteban Ocon
Copyright Racing Point Force India

Hamilton fanger Vettel ind i Degner. Allligevel kører verdensmesteren en 1.27.760 i første forsøg. Max Verstappen presser på, da han tror på regn og kører sig ind på plads 3 1.3 sekund efter Lewis Hamilton.

Vettel laver en fejl på sit første forsøg og ender på plads ni. Alle forventer regnvejr. Brendon hartley er hurtigere end Pierre Gasly. Lewis er på sit andet forsøg mere end et sekund efter ved første mellemtid. Bottas har et moment ud mod langsiden. Kimi er af banen. Banen er våd nu og Ferrari har endnu engang en katastrofal kvalifikation.

Lewis Hamilton
Copyright Daimler Benz

Kimi Raikkonen på plads fire, Sebastian Vettel. Helt sikkert en lørdag som man gerne vil glemme i Maranello.

Endnu et skridt på vej mod et nyt verdensmesterskab til Lewis Hamilton.

Top 10 blev:

  1. Lewis Hamilton
  2. Valtteri Bottas
  3. Max Verstappen
  4. Kimi Raikkonen
  5. Romain Grosjean
  6. Brendon Hartley
  7. Pierre Gasly
  8. Esteban Ocon
  9. Sebastian Vettel
  10. Sergio Perez