For første gang siden ChampCar var Indycar tilbage på den hurtige Road America, og det blev et spændende løb med kamp lige til målstregen. Will Power snuppede sejren, men han måtte kæmpe hårdt for den.

Will Power havde dog et godt udgangspunkt med pole position i løbet foran Scott Dixon, der sidste uge blev nummer tre i GTPro-klassen på Le Mans. Scott Dixon udgik tidligt i løbet, og Conor Daly skabte løbets eneste periode bag sikkerhedsbilen, da baghjulsophænget knækkede og sendte ham i dækmuren i første sving.

Løbet bød på rigtig mange overhalinger og flot kørsel, og blev en stor succes. Mere end 100.000 tilskuere er ikke noget man er vant til i Indycar, hvis man ser bort fra Indianapolis 500.

En kører der viste det ekstra var Josef Newgarden.

I forrige løb i Texas, der blev udskudt fra lørdag til søndag på grund af regn, og siden blev afbrudt efter 71 omgange om søndagen på grund af regn, der var Josef involveret i et voldsomt uheld, da Conor Daly tabte bilen og sendte begge biler i muren. Løbet fra Texas genoptages sidste lørdag i august.

I Road America kørte han med et brækket kraveben og 13 skruer, og sluttede på plads otte. Simon Pagenaud tabte pusten sidst i løbet, da hans Chevy-motor fik problemer, og for mesterskabets skyld scorede han ikke særlig mange point.

Tony Kanaan havde sit bedste løb i år, og kæmpede til allersidst med om føringen, men Will Power førte 46 af løbets 50 omgange.

Et godt comeback til den måske bedste gadebane i USA. Næste gang køres der på ovalbanen i Iowa. Et fysisk hårdt løb, hvor kørerne nærnest konstant er i et sving.

Plads Nr Navn Omg. Diff Afstand Pit FL Hurtigste omg. ført ST FSpeed Motor
1 12 Will Power 50 0.000s 0.000s 3 49 1:45.213 46 1 137.344 Chevy
2 10 Tony Kanaan 50 0.7429 0.7429 3 49 1:44.308 0 3 138.535 Chevy
3 15 Graham Rahal 50 5.9608 5.2179 3 49 1:45.612 2 6 136.825 Honda
4 28 Ryan Hunter-Reay 50 9.3597 3.3989 3 49 1:45.412 0 8 137.085 Honda
5 3 Helio Castroneves 50 10.5340 1.1743 3 50 1:45.624 0 5 136.810 Chevy
6 83 Charlie Kimball 50 10.9966 0.4626 3 49 1:45.478 0 11 137.000 Chevy
7 2 Juan Pablo Montoya 50 12.6191 1.6225 3 49 1:45.658 0 14 136.765 Chevy
8 21 Josef Newgarden 50 13.8835 1.2644 3 36 1:45.877 0 20 136.483 Chevy
9 20 Spencer Pigot 50 15.7290 1.8455 3 50 1:46.590 0 17 135.570 Chevy
10 26 Carlos Munoz 50 17.1132 1.3842 3 4 1:46.037 0 10 136.277 Honda
11 41 Jack Hawksworth 50 18.7152 1.6020 4 5 1:46.237 0 18 136.020 Honda
12 27 Marco Andretti 50 21.1530 1.2500 3 38 1:44.342 2 4 138.491 Honda
13 22 Simon Pagenaud 50 21.1530 1.2500 3 38 1:44.342 2 4 138.491 Chevy
14 5 James Hinchcliffe 50 22.1333 0.9803 4 23 1:45.136 0 22 137.444 Honda
15 98 Alexander Rossi 50 22.5908 0.4575 4 17 1:46.292 0 16 135.950 Honda
16 7 Mikhail Aleshin 50 23.5531 0.9623 3 34 1:46.110 0 13 136.183 Honda
17 14 Takuma Sato 50 35.3665 11.8134 5 48 1:44.887 0 15 137.771 Honda
18 11 Sebastien Bourdais 49 1 LAPS 95.8464 4 31 1:45.936 0 12 136.407 Chevy
19 19 Gabby Chaves 49 1 LAPS 3.1868 6 9 1:46.192 0 19 136.077 Honda
20 8 Max Chilton 48 2 LAPS 1 LAPS 3 45 1:44.120 0 7 138.787 Chevy
21 18 Conor Daly 39 52.1569 6.4196 3 29 1:45.870 0 9 136.493 Honda
22 9 Scott Dixon 6 6.0157 0.6671 5 1:45.744 0 2 136.654 Chevy