Der resterer kun et løb endnu på Silverstones kontrakt på det britiske Formel 1 Grand Prix og endnu engang lader Silverstones formand Stuart Pringle Liberty Media vide, at grand prixet har en høj prioritet, men ikke den højeste.

Hele Silverstone komplekset er ved at blive opdateret med bl.a. et hotel, det nye Silverstone Experience og så har Aston Martin lejet sig ind på banen. Alt sammen for at imødegå de manglende indtægter som grand prixet indbringer, såfremt man ikke får forhandlet en ny og mere favorabel kontrakt.

Silverstone har ikke længere behov for Formel 1 for at overleve
Copyright Red Bull Contentpool

Stuart Pringle udtalte:

“Vi bragte os selv i en knibe fordi vi havde en forretning, der var ene finansieret af grand prixet.”

“Tingene går i den rigtige retning og det giver os modet til at sige, at Gud ved, at vi ønsker at bevare grand prixet, men ikke for enhver pris.”

“Vi kommer til at have en bredere, mere alsidig forretning, der kan overleve uden det (grand prixet, red.). Men vi vil meget hellere have det med.”

Silverstones fans er kendte ude i hele verden
Copyright Ewert Foto

Det traditionelle grand prix står dårligt til Liberty Medias ambitioner med at bringe Formel 1 tættere på folket (læs storbyer, red.), men samtidig kan man heller ikke tilsidesætte den europæiske kultur, der er grundlaget for Formel 1.

Chase Carey udtaler:

“Vi har været meget klare. Man bygger altid en sport op på dets fundament og denne sports fundament er her i Europa.”

“Fansene her har været følgere for den længste periode her i Europa og man er nødt til at bygge en sport op af dens fundamenter.”

“Vi er forpligtede til at sikre, at sporten er stærk her.  Vi mener vi kan engagere fansene, nye fans i hele verden.”

Lewis Hamilton trækker mange tusinde til Silverstone
Copyright Pirelli

“Virkeligheden er, at de fleste af vores events er rimelig langsigtede, så der er en del stabilitet over hvad vi gør.”

“Vi tænker dog, at vi kan bringe lidt friskhed til det. Vi mener det er vigtigt at tage til nye steder, der kan fange folks opmærksomhed. Det sagt, vi ønsker at fortsætte med at værdsætte det, som har gjort sporten så speciel så lang tid.”