Er Honda på vej ud af Formel 1? Det giver meget god mening, hvis man ser på de historier jungletrommerne udsender.

McLaren har indrømmet, at de er i kontakt med mindst en anden motorleverandør omkring en eventuel motorleverance næste år. Samtidig gik historien om, at Honda havde annulleret deres motoraftale med Sauber næste år.

Hvis McLaren dropper Honda, tror den japanske bilgigant, så på at Sauber kan hjælpe Honda med deres motorudvikling bedre end McLaren?

Sandsynligvis ikke så hvis McLaren dropper Honda og Honda dropper Sauber, så kan Honda trække sig ud af Formel 1 og eventuelt fokusere på et comeback til 2021, når et nyt motorreglement træder i kraft.

Men kan Honda overhovedet trække sig ud? Ifølge det sportslige reglement, så kan intet hold stå tilbage uden motor, men ingen motorleverandør kan tvinges til at levere til mere end to ekstra hold.

Vi bliver nok klogere indenfor et par uger.