Den femdobbelte verdensmester Lewis Hamilton er klar til at stoppe i Formel 1, hvis kalenderen bliver for presset. Det skriver Daily Mail.

Årsagen er den stigende kalender, der kan nå helt op mod 25 løb om få år. Hanoi er bekræftet til 2020, Zandvoort arbejder på 2020, der snakkes stadig om løb i Argentina og flere løb i USA. Det endda uden et løb i Afrika.

Lewis Hamilton
Tommy Hilfiger-reklame

Lewis Hamilton udtalte for et par dage siden, da han ankom til Brasilien:

”Jeg vil ikke være her, hvis der bliver op mod 25 løb, det er sikkert.””Det føles allerede som vi skal til løb nummer 25 i år, så jeg tror ikke flere løb er en god ting.”

Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG

“Jeg er en, der elsker race (vel også svært andet, når man har vundet fire mesterskaber og halvdelen af løbene i hybridæraen, red.), men sæsonen er lang, det kræver et stort engagement for os alle, og det er lang tid væk fra vores familier.”

”Du starter med at forberede dig til næste år lige så snart sæsonen er ovre, så at få hjernen tunet er meget svært.”

Næste år slutter sæsonen i Abu Dhabi den 1. December. Det er det seneste tidspunkt i flere årtier.