Ferrari er normalt kendt for deres teamordrer, men to gange i år har man ikke brugt dem og det kan nu sikre Lewis Hamilton mesterskabstitlen i Austin i næste uge.

Rollefordelingen er fast hos Mercedes
Copyright Mercedes AMG

Lewis Hamilton udtalte i Japan:

“Formel 1 er en holdsport.”

“Jeg husker år tilbage, at Rubens Barrichello var nødt til at lukke Michael Schumacher forbi. Jeg husker ikke, hvad jeg mente om det, men jeg følte formodentlig, at det var synd for ham.”

Lewis Hamilton tog pole position foran Sebastian Vettel og Kimi Raikkonen
Copyright Mercedes AMG

“Men som kører ved jeg, hvorden det er at kæmpe om titlen. Det er klart, at det ville have været rart for Rubens at have vundet, men han havde ingen chance for titlen.”

“Modsat andre sportsgrene har Formel 1 to mesterskaber og det vil uundgåeligt føre til konflikter. Holdet ønsker at vinde mesterskabet, men på samme tid ønsker det ikke at favorisere en kører.”

Lewis Hamilton og Valtteri Bottas
Copyright Mercedes AMG

“Det er en umulig opgave.”

Verdensmesteren er overrasket over, at Kimi Raikkonen ikke har været mere teamplayer i år.

“De har arbejdet sammen flere gange, men ved vigtige øjeblikke som f.eks. Monza, der gjorde de ikke.”

“Er jeg overrasket? Ja. De gjorde det tidligere, så jeg ved ikke, hvorfor de ikke gør det længere.”

Både  i Østrig og Japan sluttede Kimi Raikkonen en placering foran Sebastian Vettel.