Det danske talent Cato Poulsen havde en absolut godkendt sommer, da han huserede de engelske racerbaner for at få erfaring. Det blev til førstepladser, banerekord og pole positions.

Cato er regerende Formula Gulf-mester, der køres på de mellemøstlige baner Yas Marina Circuit (kendt fra Formel 1, red.) og Dubai Autodrome. I England blev han inviteret af racerklubben MSVR Mono/Monoposto, og han fik fire løb på baner, der blev afviklet på Brands Hatch, Donington, Silverstone og Rockingham.

Cato Poulsen
Cato Poulsen

Resultaterne for en 16-årig kører er mere end godkendt.

Rockingham:    Pole Position, 2 første pladser, 2 hurtigste omgange og ny banerekord.

Brands Hatch GP:  Tredje plads, samt hurtigste omgang.

Donnington GP: Pole position, Tredje plads

Silverstone F1 circuit: Pole position, 1 førsteplads, 1 anden plads og 2 hurtigste omgange.

Særligt sejren på Silverstone blev bemærket af englænderne.  Banen var meget våd til morgenens kvalifikation og Cato havde kun haft en enkelt træningssession hele året i regnvejr.  Alligevel satte han pole-position med stor margin. Så der var dømt regndans inden løbet om eftermiddagen.

Cato Poulsen
Cato Poulsen

Regnen fortsatte og Cato vandt sit første løb på Silverstone F1 banen i suveræn stil.  Den efterfølgende dag skinnede solen højt på himlen og Cato havde en rigtig god duel med den meget erfarne og mesterskabsførende kører.  Det blev til en anden plads og hurtigste omgang i løbet.

Cato Poulsen har flere spændende tilbud til 2017-sæsonen, og der overvejes nu imellem de mange tilbud. F3, F Renault, Britisk GT, diverse F4-serier og LMP3 i ELMS er alle potentielle muligheder. Som dansker indenfor motorsport kæmper han dog også med at finde den økonomiske opbakning.

Så skulle der være en virksom eller en investor, der har lyst til at bakke om et af de store unge håb, så tøv ikke med at kontakte Catos bagland.