I en kortfattet pressemeddelelse udsendt af Renault tidligere i dag står der, at holdets (nu tidligere) teamchef Frederic Vasseur forlader Renault. Det interessante er ikke, hvad pressemeddelelsen fortæller, men mere hvad den ikke fortæller.

Vasseurs stop er truffet i enighed står der, men der er ingen tak for arbejdet i 2016, tak for de opnåede resultater eller lignende. Ingen lykønskninger for 2017, kun at man forventer en eller anden form for samarbejde/forhold engang i fremtiden.

Renault Sport Racing og Renault Sport F1 styres fortsat af præsidenten Jerome Stoll og Cyril Abiteboul.