Sahara Force India meldte i efteråret ud, at de ville præsentere deres nye bil sammen med deres nye navn. Som du nok har læst i sidste uge, så blev bilen præsenteret, men vi fik ikke noget nyt navn.

Var forhandlingerne med en eventuel køber brudt sammen? Tilsyneladende ikke, men udskudt eller forsinket om man vil. Den britiske energidrikproducent Rich Energy er en del af et konsortium, som skulle forsøge at overtage Force India.
Forhandlingerne er stadig i gang og alle håber, at de er overstået til sæsonstarten i Australien om tre uger.
Rich Energy
Rich Energy-formand William Storey udtalte til den britiske avis ‘Express’:
“Formel 1 er den perfekte platform for brandet, motorsport handler om en hurtig, glamourøs livsstil. Det virker for Red Bull.”
Hvordan farverne på en evt. Rich Energy/BWT-sponsoreret bil vil blive må være et godt bud.
Rich Energy forhandles i 23 lande. Danmark er ikke et af dem.