Force India har haft travlt siden holdet blev sat under administration sidste måned. Holdet blev solgt til et konsortium, med bl.a. Lawrence Stroll i kredsen, og overdragelsen af det gamle Force India til det nye Force India er nu sket.

Holdet stiller til start i dag i Belgien under det nye navn Racing Point Force Indiam og er at betragte som et helt nyt hold. Derfor er det gamle Force India blevet ekskluderet af 2018-mesterskabet, hvor de med 59 konstruktørpoint lå  syv point efter Kevin Magnussens Haas-hold.

Otmar Szafnauer er stadig teamchef for holdet
Copyright Sahara Force India

Det sker på grund af brud på artikel 8.2 i det sportslige reglement og dermed artikel 6.2. Til gengæld starter det nye Racing Point Force India med at kunne score point fra denne weekend. Den 10. plads holdet ligger på nu kan hurtigt blive forbedret. Hvis Sergio Perez og Esteban Ocon begynder at score point, så er der ikke langt op til plads syv i konstruktørmesterskabet.

Williams har 4 point, Sauber 18 og Toro Rosso har 28 point i mesterskabet.

Detaljen ligger i ejerskabsgruppen. Tidligere hed ejerne Force India Formula One Team Limited. Nu hedder de Racing Point UK.

Pit stop
Copyright Sahara Force India

Udadtil er der ingen ændringer lige nu. Kørere og mekanikere er stadig det samme, så Emilie Rath har stadig et arbejde i Formel 1.

DEL
Forrige artikelAnm: F1 2018
Næste artikelLyver Fernando?