Mark Webber mener ikke Ferrari har gjort det godt. Hvor Red Bull haler ind på Mercedes, så er Ferrari faldet bagud. Flere var ellers enige om, at da sæsonen startede var det Ferrari, der burde have vundet et par løb.

Porsche Team: Mark Webber, Copyright Porsche Motorsport
Porsche Team: Mark Webber,
Copyright Porsche Motorsport

Mark Webber, som stadig har et personligt Red Bull-sponsorat og nu kører for Porsche i WEC, udtaler i et interview med tyske ’Auto Bild’. Om Red Bull Racing siger han:

”De har hentet noget på Mercedes, men jeg kan ikke se, at de virkelig har hentet dem.”

”De har et godt race her og der, men Mercedes er generelt stadig umulige at slå.”

”Red Bull er foran Ferrari.”

Sebastian Vettel udgår Copyright Red Bull Contentpool
Sebastian Vettel udgår
Copyright Red Bull Contentpool

Ferrari er faldet efter, og nu er der igen rod på medarbejderfronten.

”Sebastian og Kimi gør, hvad de kan.” De beskytter holdet en del i medierne, men de ved at holdet skal blive bedre.”

“Jeg mener, at de hver uge får det meste ud af deres potentiale trods straffe og strategifejltagelser, det er frustrerende for kørerne.”

Sebastian Vettel kan være manden, der starter Ferraris fremgang igen.

”Der er ingen tvivl om, at han kan. Men han har bebov for de rigtige folk, og jeg er ikke sikker på, at de (Ferrari,red.) har dem i øjeblikket.”

”Ferrari er under konstant pres fra medierne, altid et behov for at levere. Man kan se på Sebastian, at det kan være frustrerende, men hans erfaring hjælper ham.”