Antonio Felix da Costa, tidligere Red Bull junior- og testkører, afviser ideen om lukkede cockpits i Formel 1. Det blev ellers vedtaget på et møde i Grand Prix Drivers’ Association, at denne feature skal indføres til 2017-sæsonen.

Den portugisiske kører afviser dog ideen med de lukkede cockpits. Det siger han i et interview med Federico Faturos fra Motorsport.com:

“Alt hvad F1 gør kommer i alle andre formelserier indenfor tre, fire eller fem år.”

”Så jeg mener det er hovedideen, at F1 er et eksempel til andre mesterskaber.”

”Det er godt, at alting er mere sikker i dag, vi har næsten ingen dødsfald, og det er det vigtigste. Men som kører så mener jeg, at der skal være et element af fare.”

”Jeg ved, at det måske ikke er fair at sige, men det er en meget farlig sport, og derfor der kun er omkring 20 kørere i en kategori i stedet for 100.000. Og vi skal fortsætte med det.”

”Er lukkede cockpits sikrere? Ja. Men når det kommer til stykket, hvor længe har F1 haft åbne cockpits?”

“Jeg ville gerne have levet i 80’erne, 90’erne. Alt var meget mere simpelt, der var ikke så meget politik. Det var mere ’kører, bil og så afsted’.”