Det unge danske formeltalent og regerende Formel GULF-mester, Cato Poulsen, brugte sidste weekend på at teste en Campos Racing F3-racer på Ricardo Tormo-banen i Valencia.

Det blev en test, hvor danskeren udover at imponere, også lærte en del. Selv om testen kun varede en dag, så var der to dages forberedelse til de flere kræfter, som Cato skulle prøve kræfter med.

Cato Poulsen tester Campos Racings F3-racer i Valencia Copyright Cato Poulsen
Cato Poulsen tester Campos Racings F3-racer i Valencia
Copyright Cato Poulsen

Første- og andendagen gik med fysisk træning og simulatorkørsel hos Campos Academy, og det gik så godt med at køre “PlayStation”, at tiderne efter et par timer var rimelig konstante og konkurrencedygtige.

Tredjedagen skulle simulatorøvelserne omsættes til virkelighed, og med en tid sat af en topkører havde Cato et referencepunkt at køre efter, og det gjorde den 16-årige. Der skulle overvindes nogle grænser og findes nogle linier, når man f.eks. tager sving 1 med 230 km/t i sjette gear, der lader fysikken komme på arbejde med mere end 3G under nedbremsningerne.

Bedste tid blev planmæssigt sat i sidste session, hvilket imponerede teamet når man tænker på kørerens alder og erfaring. Cato er nærmest blevet “adopteret” af Dubai. I Gulf News’ motorsportssektion skriver de om testen.

“Dubai-racer Cato imponerer i spansk test.”

Cato Poulsen tester Campos Racings F3-racer i Valencia Copyright Cato Poulsen
Cato Poulsen tester Campos Racings F3-racer i Valencia
Copyright Cato Poulsen

Campos Racing er et hold med afstikkere til mange klasser. Således deltager de i GP2 og GP3, F3 og er også baglandet til to Formel E-hold. Ikke det værste hold at komme i stald hos, så her på GPnews krydser vi fingre for en fremtid på det spanske hold.

Sommersæsonen for den DASU/Team Danmark-støttede kører starter i weekenden i England.