Daniil Kvyat har haft det lidt problematisk i Formel 1. Først som sensation hos Toro Rosso, så skiftet til Red Bull og degraderingen. Nu snakkes der om en kontraktforlængelse.

Det er Helmut Marko som er kendt for at være bøddelen i Formel 1, der kommer med udtalelsen til ’Sportbox’:

”Han kører rigtig godt nu.”

”Jeg ser ingen grund til hvorfor han skulle ville forlade vores hold. Han har fået sin selvtillid tilbage.”

Max Verstappen, Christian Horner og Helmut Marko Copyright Red Bull Contentpool
Christian Horner og Helmut Marko, her med Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool

”I den nærmeste fremtid har Kvyat ikke en chance for at vende tilbage til Red Bull fordi vi har to kørere, hvis kontrakt udløber efter 2018.”

”Men beslutningen om han vil blive hos Toro Rosso vil blive taget i starten af sommeren.”

Christian Horner supplerer:

”Daniil gør et godt arbejde og hans selvtillid er stigende.”

Daniil Kvyat Copyright Red Bull Contentpool
Daniil Kvyat
Copyright Red Bull Contentpool

”Den eneste grund til vi beholdt ham i vores program er fordi vi tror på hans evner.”

”Red Bull har dets to kørere for denne og næste sæson, men efter det er alt muligt.”