Sidste testdag i Bahrain er nu slut og det blev med weekendens polevinder, Valtteri Bottas, som hurtigste mand. Sebastian Vettel blev toer, men havde en dag med tekniske problemer, der drillede specielt i formiddags. Kevin Magnussen kørte en godkendt plads 5 hjem.

Efter førstedagens tekniske problemer hos McLaren var det overraskende at se Stoffel Vandoorne køre en næsten problemfri dag og så faktisk slutte på plads fire. Den bedste testdag i år, sagde Eric Boullier efterfølgende.

Kevin Magnussen Copyright Haas F1 Media
Kevin Magnussen
Copyright Haas F1 Media

Kevin Magnussen testede bremser fra en anden bremseleverandør, og Romain Grosjeans tid onsdag og Kevins tilsvarende i dag indikerer, at de nye bremser er bedre end den tidligere leverandørs.

Gary Paffett med en fortid hos McLaren er nu hos Williams. Han kørte 126 omgange på trods af, at han ikke har testet Formel 1 i lang tid. De to andre testkørere Sergey Sirotkin (Renault) og Pierre Gasly (Red Bull Racing) sluttede efter Gary Paffetts Williams.

Sergio Perez Copyright Sahara Force India
Sergio Perez
Copyright Sahara Force India

Selv om man ikke kan eller skal lægge for meget i test, så var det alligevel en skuffelse, at Sergio Perezs Force India endte testen som sidste mand.

Tiderne er leveret af Mercedes og er som altid uofficielle.

Plads Kører Team Tid Omg.
1 Valtteri Bottas (77) Mercedes 1:31.280 143
2 Sebastian Vettel (5) Ferrari 1:31.574 64
3 Carlos Sainz (55) Toro Rosso 1:31.884 68
4 Stoffel Vandoorne (2) McLaren 1:32.108 81
5 Kevin Magnussen (20) Haas 1:32.120 88
6 Esteban Ocon (31) Force India 1:32.142 60
7 Daniil Kvyat (26) Toro Rosso 1:32.213 61
8 Gary Paffett (41) Williams 1:32.253 126
9 Sergey Sirotkin (46) Renault 1:32.287 90
10 Pierre Gasly (15) Red Bull 1:32.568 65
11 Pascal Wehrlein (94) Sauber 1:34.462 91
12 Sergio Perez (11) Force India 1:35.015 70