Var du en af dem, der stod tidligt op i nat, ligesom GPnews så fik du også en første træning at se, der var rimelig udramatisk på banen. Der var ikke de store afkørsler og ingen kørere fik sår på stoltheden med bukkede biler og ekstra arbejde til mekanikerne.

Selvfølgelig var der et par forbremsninger, hvor en bil lige var ude og vende græsset eller grusset. Kevin Magnussen var en af kørerne, der lige var ude i græsset sidst på en omgang. FP1 blev som forventet en kamp mellem de tre tophold, hvor Mercedes lige var hurtigere end Ferrari og Red Bull.

Romain Grosjean kørte en flot omgang og besatte Best of the Rest-pladsen på plads 7. Fra Grosjean til Sergio Perez på plads 16 var der et sekund. Desværre var Kevin ikke indenfor sekundet, det var derimod Sergey Sirotkin som var hurtigere end Lance Stroll.

Kevin Magnussen tog en skuffende plads 17 og havde kun Toro Rossos Brendon Hartley og de to Sauber-racere efter sig med Charles Leclerc som bundprop. Kevin kørte kun 13 omgange og blev køreren med færrest omgange. Holdkammeraten Grosjean kørte 24, imens de to flittigste var Esteban Ocon og Lance Stroll med 30 omgange.

Tiderne fra FP1 blev:

Plads Kører Team Tid Afstand Omg.
1 Lewis Hamilton Mercedes 1m24.026s 27
2 Valtteri Bottas Mercedes 1m24.577s 0.551s 29
3 Max Verstappen Red Bull/Renault 1m24.771s 0.745s 26
4 Kimi Raikkonen Ferrari 1m24.875s 0.849s 23
5 Sebastian Vettel Ferrari 1m24.995s 0.969s 22
6 Daniel Ricciardo Red Bull/Renault 1m25.063s 1.037s 25
7 Romain Grosjean Haas/Ferrari 1m25.730s 1.704s 24
8 Fernando Alonso McLaren/Renault 1m25.896s 1.870s 16
9 Carlos Sainz Renault 1m25.922s 1.896s 23
10 Stoffel Vandoorne McLaren/Renault 1m26.482s 2.456s 15
11 Pierre Gasly Toro Rosso/Honda 1m26.494s 2.468s 25
12 Sergey Sirotkin Williams/Mercedes 1m26.536s 2.510s 25
13 Nico Hulkenberg Renault 1m26.583s 2.557s 25
14 Esteban Ocon Force India/Mercedes 1m26.605s 2.579s 30
15 Lance Stroll Williams/Mercedes 1m26.636s 2.610s 30
16 Sergio Perez Force India/Mercedes 1m26.767s 2.741s 26
17 Kevin Magnussen Haas/Ferrari 1m27.035s 3.009s 13
18 Brendon Hartley Toro Rosso/Honda 1m27.745s 3.719s 16
19 Marcus Ericsson Sauber/Ferrari 1m27.964s 3.938s 28
20 Charles Leclerc Sauber/Ferrari 1m28.853s 4.827s 28

 

Der var gang i den med det samme, da FP2 gik i gang. Kevin Magnussen var første mand på banen, men brugte en stor del af første halvdel af FP2 i pitten. Det viste sig at være mandagsmodellen Haas havde taget med til Kevin, der døjede med en del irriterende småproblemer. Til gengæld kørte han stærkt i forhold til FP1. Holdkammeraten Romain Grosjean var igen hurtigere og det lover godt for resten af weekenden. Kevins tid i FP2 var 1.8 sekund hurtigere end tiden fra FP1, men endnu vigtigere kun 1.3 sekunder fra træningens hurtigste mand Lewis Hamilton. Den var tre sekunder i FP1.

Det var tydeligt at rusten var blevet banket lidt af kørerne. Der blev kørt stærkere og der var lidt flere afkørsler. Valtteri Bottas måtte en tur i stenene i et forsøg på at undgå Kimi Raikkonen, der kørte langsomt på ideallinien. Den kommer Charlie Whiting nok til at kigge på efterfølgende.

Red Bull havde sigtekornet rettet mod Lewis Hamilton og Max Verstappen var meget tæt på verdensmesteren, da han havde sat sin hurtigste omgang. Daniel Ricciardo var tæt på at matche Max, men cirka halvvejs i FP2 kom det røde flag på banen. Et løst kabel ved start/målstregen måtte fixes, så kørerne ikke ramte det med tæt på 300 km/t.

McLaren havde fået lidt mere styr på deres MCL33 og Kevin blev fyldet i en McLaren-sandwich. Alonso på plads 8 og Vandoorne på plads 10. Fra Alonso på plads otte til Sergey Sirotkin på plads 18 var der under 8/10-dele af et sekund.

Sauber besatte de to bagerste pladser i træningen. Marcus Ericsson slog Charles Leclerc med 0.001 og begge kørere var under tre sekunder fra Lewis Hamiltons hurtigste. I FP1 var de henholdsvis og 4 og 4.8 sekunder efter.

Tiderne fra anden træning blev:

Plads Kører Team Tid Afstand Omg.
1 Lewis Hamilton Mercedes 1m23.931s 35
2 Max Verstappen Red Bull/Renault 1m24.058s 0.127s 34
3 Valtteri Bottas Mercedes 1m24.159s 0.228s 34
4 Kimi Raikkonen Ferrari 1m24.214s 0.283s 39
5 Sebastian Vettel Ferrari 1m24.451s 0.520s 38
6 Romain Grosjean Haas/Ferrari 1m24.648s 0.717s 34
7 Daniel Ricciardo Red Bull/Renault 1m24.721s 0.790s 28
8 Fernando Alonso McLaren/Renault 1m25.200s 1.269s 28
9 Kevin Magnussen Haas/Ferrari 1m25.246s 1.315s 30
10 Stoffel Vandoorne McLaren/Renault 1m25.285s 1.354s 34
11 Carlos Sainz Renault 1m25.390s 1.459s 35
12 Sergio Perez Force India/Mercedes 1m25.413s 1.482s 30
13 Nico Hulkenberg Renault 1m25.463s 1.532s 35
14 Lance Stroll Williams/Mercedes 1m25.543s 1.612s 32
15 Esteban Ocon Force India/Mercedes 1m25.888s 1.957s 33
16 Brendon Hartley Toro Rosso/Honda 1m25.925s 1.994s 41
17 Pierre Gasly Toro Rosso/Honda 1m25.945s 2.014s 39
18 Sergey Sirotkin Williams/Mercedes 1m25.974s 2.043s 37
19 Marcus Ericsson Sauber/Ferrari 1m26.814s 2.883s 31
20 Charles Leclerc Sauber/Ferrari 1m26.815s 2.884s 35