Fernando Alonso testede onsdag en Indycar på Barber Motorsports Park og det var en sjov oplevelse for den spanske kører. Det har fået Andretti Autosport teamchef Michael Andretti (tidligere McLaren test- og løbskører, red.) til at gentage, at han håber han får Fernando på sit hold næste år.

Til den spanske avis ‘Diario Sport’ udtalte Michael Andretti:

“Vi er klar til at have et hold med fem biler (Alexander Rossi, Ryan Hunter-Reay, Zach Veach og Marco Andretti, red.).

“Jeg vil elske at arbejde med ham igen. Vi får se, hvad der sker.”

Fernando Alonso på Indianapolis Motor Speedway sidste år
Copyright Honda Racing

“Jeg tror ikke han har truffet sin beslutning endnu, men jeg håber han nyder tiden i bilen.”

Selv om mange kendte til testen, så gjorde man meget for at holde pressen væk.

McLaren teamchef Zak Brown udtalte:

“Alonso vil beslutte sin fremtid efter testen.”